Orlando Florida lige nu:
- °C

Kontakt

Søren H. Kristensen
Mobil: +45 20 94 19 00
E-mail: shk@clue.dk
John Andy Madsen
Mobil: +45 40 17 24 12

 

Magic Kingdom
Summit Plummet
IslandofAdventure
Kennedy Space Center
Daytona

 

ATTRAKTIONER I ORLANDO

Orlando er verdens største legeplads for både børn og voksne. Der er noget for alle - den største udfordring er at vælge mellem de utroligt mange attraktioner! Nedenfor finder du et lille udsnit af de mange attraktioner Orlando og Florida har at byde på.

Disney World

Disney World består af 4 temaparker og 2 vandlande. Hele området hedder retteligt Walt Disney World til ære for Walt Disney, vis drømme ligger til grund for hele området. Magic Kingdom åbnede i 1971 og Walt Disney World har siden udviklet sig til at være verdens mest besøgte underholdningsområde - området dækker 122 km2.

Disney Worlds Temaparker

Magic Kingdom er Disneys eventyr land for hele familien. Udover de mange rigtigt sjove og flotte forlystelser kan du opleve Askepots slot og alle de kendte tegneseriefigurer - Mickey og Minnie Mouse, Andersine og Anders And, Fedtmule, Pluto, Disney prinsesserne, Klokkeblomst og de andre feer samt Jack Sparrow og Pirates of the Caribean mm.. Listen er enorm, så det gælder, som for de øvrige temaparker, mød op når parken åbner :-)!

Epcot består af Future World og World Showcase. Future World, er som navnet tilsiger, fokuseret omkring fremtiden eller rettere innovative teknologier. EPCOT står for Experimental Prototype Community of Tomorrow. World Showcase består af butikker, attraktioner og restauranter, der repræsenterer kultur og gastronomi fra 11 lande: Mexico, Norge, Kina, Tyskland, Italien, USA, Japan, Marokko, Frankrig, Storbritanien og Canada.

Disney´s Holiwood Studios er et spændende kik ind bag kulisserne. Her finder du live shows, backstage ture, sjove og spændende attraktioner samt special arrangementer. Du kan komme ind og opleve optagelser til American Idol og måske endda selv ende på scenen. Der er også mulighed for at blive uddannet som Jedi i Hollywood Studios Jedi Training Academy.

Disney´s Animal Kingdom breder sig over 500 hektar og er dermed verdens største dyre-temapark. Parken bebos af mere end 1700 dyr fordelt på godt 250 arter. Parken byder, udover de mange dyr og flotte landskab, på spændende shows og attraktioner fordelt rundt i parkens 7 områder: Oasis, Discovery Island area, Camp Minnie-Mickey, Afrika, Rafikis Planet Watch area, Asien og Dinoland.

Se vores 2 feriehuse her: Feriehus 8 personer - Feriehus 10 personer.

Disney Worlds vandlande

typhoon-lagoon200x200 Blizzard-Beach-300x200 blizzard_beach_summit_plummet-200x200

 

Disney´s Typhoon Lagoon er opbygget som et tropsik paradis og består blandt andet af et kæmpe bølgebassin, mange vandrutchebaner samt et område eksklusivt for de mindre børn. Som i ethvert tropisk paradis er der også i Typhoon Lagoon mulighed for at snorkle med farvestrålende fisk og rokker i Shark Reef... og ja, som navnet antyder, med hajer.

Disney´s Blizzard Beach er som alle Disneys parker bygget op omkring et gennemført tema - i dette tilfælde et skiområde. Der er selvfølgelig stolelift til toppen af bjerget, hvorfra en af verden højeste og hurtigste fritfalds vandrutchebaner kan prøves, med hastigheder op til 80-90 kilometer i timen. Udover vandrutchebaner er der et område for de små samt Ski Patrol Training Camp for de lidt større børn.

I Disney World finder du desuden Downtown Disney, Disney´s BoardWalk samt ESPN Wide World of Sports.

Universal Studios

Yderligere besrkrivelser er på vej...

Created by Tea Solutions